Uanset hvor gammel du er, og hvilken fysisk form du er i, har du sikkert prøvet at få en sportsskade på et eller andet tidspunkt, hvis du dyrker sport eller andre fritidsaktiviteter som vandring eller klatring. Det er ofte de bevægelser, som din sport kræver, der er styrende for, hvilke skader du med størst sandsynlighed vil få. Spillere, der dyrker kontaktsport som rugby eller fodbold, får ofte andre typer skader end løbere eller tennisspillere. Skaderne kræver hver især en personligt tilpasset sportsskadebehandling for at sikre den hurtigst mulige genoptræning.
Der er to typer sportsskader – akutte og kroniske. Deres årsager og behandling er meget forskellige.
En akut skade er en skade, der opstår pludseligt og helt uden varsel. Forstuvninger, forstrækninger, overbelastninger, overivninger og brud kan alle sammen klassificeres som akutte skader. Fysisk kontakt i sportsgrene som fodbold, basketball og rugby kan føre til alvorlige skader som knoglebrud, men de mest almindelige akutte skader behøver ikke at have noget med fysisk kontakt at gøre. Ifølge WebMD er fire af de syv mest udbredte sportsskader akutte skader:
Ofte er en kronisk skade resultatet af en overbelastning eller gentagne bevægelser af det samme led over tid. Ud af de syv mest udbredte sportsskader udpeget af WebMD er tre af dem kroniske skader:
Hvis du lider af en akut skade såsom en forstuvet ankel, og du fortsætter med at forværre skaden eller belaste det berørte led, kan du dog udvikle et kronisk problem i form af svækkelse, hævelse og ubehag.
Visse almindeligt forekommende sportsskader som forstrækninger og overbelastninger kan forebygges ved at lave kredsløbstræning for at "varme musklerne op", før du begynder din træning. For at forebygge sportsskader anbefaler LiveStrong, at sportsfolk varmer op i mindst fem til ti minutter, før de starter på træning eller konkurrence – og længere tid, hvis de er ømme fra tidligere træning, eller hvis den pågældende sportsgren kræver "detaljerede" bevægelser, f.eks. gymnastik, hvor det er vigtigt at kunne lægge tryk på bevægelserne.
Strækøvelser kan hjælpe med at forebygge og lette skinnebensbetændelse – et kronisk problem, der plager løbere og vandrere, som går overambitiøst til værks i deres træning ved at have for høj hastighed, holde sig i gang i for lang tid eller træne for mange gange om ugen uden at give kroppen tilstrækkelig ro. Den bedste metode til helt at undgå skinnebensbetændelse er at trappe en ny gang- eller løberutine stille og roligt op. Strækøvelser og massage kan give lindring, når du først bliver ramt af skinnebensbetændelse.
Styrkeøvelser kan være med til at forebygge gentagelsesskader og kroniske problemer efter at have fået et forstuvet eller overrevet ledbånd, og et støtteprodukt eller en skinne kan give yderligere støtte under genoptræningen. Bed din læge eller fysiske træner om at anbefale et behandlingsregime, der kan hjælpe dig med genoptræningen. Det kan være, at du bliver rådet til at starte træningen helt fra bunden – langsomt og uden at presse dig selv for hårdt eller for hurtigt.
Mange sportsskader sker efter uheld og kan ikke forebygges, men med en kombination af fornuftig træning, der omfatter en rutinemæssig opvarmning, strækøvelser, nedvarmning og styrkeøvelser for at holde musklerne omkring leddene stærke, kan du beskytte dig selv i forbindelse med træning, kampe og konkurrencer.