3M gør visuel skærmbeskyttelse til en del af en omfattende IT-sikkerhedspolitik

For ikke så længe siden handlede cyberkriminalitet om enlige hackere, der begik identitetsmisbrug. Teknologien har udviklet sig, så hacking nu er noget, der praktiseres af globale syndikater eller nationalstater.

Kontoransatte sidder ved lange borde og arbejder på bærbare computere i et åbent kontor
Stop. Tænk. Beskyt. Det er vores motto.

Sikkerhedseksperter diskuterer visuel skærmbeskyttelse.

Fra offentliggjorte hændelser ved vi, at mere end 2,9 milliarder registre blev lækket i 2017. ¹ Monetære tab som følge af brud på datasikkerheden hober sig op; FBI rapporterer, at amerikanske ofre blev frarøvet $1,42 milliarder i 2017. ² Men penge er ikke det eneste, der står på spil. Taktikker som placering af ransomware har udviklet sig til implantering af ransom-orme, som kan ødelægge infrastrukturen.

  • Indsatsen er forhøjet, og den udfordring, som informationssikkerhedsteams og deres IT-kolleger står over for, har aldrig været større. Mens vi nøje overvåger netværk, forstærker firewalls og installerer programrettelser, ignorerer vi muligvis en kritisk sårbarhed – en der stirrer os direkte i ansigtet – de følsomme oplysninger, der vises på vores computerskærme.

    Før eller senere bliver alle data visuelle, og når de gør, er de følsomme over for visuel hacking.³

  • "Ressourcerne bag modstanderne er ofte meget større end en virksomheds ressourcer, hvilket gør, at det er en ulige kamp."

    – John Brenberg, 3M Information Security Risk and Compliance


Synlige skærme kan hackes uden sofistikerede værktøjer.

  • Overheadgrafik af 3 personer. En 180-graderscirkel omgiver dem og viser, at den midterste person ser den bærbare skærm klart, men de andre kan ikke se den
    Visuel privatlivszone.
    Effektiv "mørklæggende" databeskyttelse mod kig fra siden uden for en 60-graderssynsvinkel.

    Næste gang du deltager i en konference eller et arrangement, så prøv at bruge et øjeblik på at kigge rundt, og læg mærke til mængden af synlige data, der vises på telefoner og bærbare computere. Enhver, der går forbi, ville kunne knipse et billede af en skærm, der viser følsomme data. Det kan ske på et splitsekund. I det globale eksperiment med visuel hacking lykkedes det en etisk hacker, der gik gennem et kontor, at indhente følsomme data 81 % af tiden. ⁴ Elektroniske brud på datasikkerheden efterlader typisk et spor, som kriminaltekniske efterforskere kan følge, mens visuel hacking kan foregå sporløst.

    Et simpelt skridt mod at sikre visuelle data.

    Hvad enten dette sker uforvarende eller forsætligt, er insidere ansvarlige for omkring 30 % af alle bekræftede eksponeringer af data over for uautoriserede parter. ⁵ Overvej de mennesker, der kan tænkes at gå igennem en kontorbygning på en given dag – besøgende, entreprenører, bude, endda ansatte fra andre afdelinger. Hvad kan de alle sammen se? Og hvad er de oplysninger værd?

    Der findes en billig løsning.

    Et databeskyttelsesfilter fastgøres til et display og er designet til, at en bruger skal have et klart overblik over sin skærm, mens det blokerer for at skærmen kan ses fra siden, så selv en person, der sidder lige ved siden af, ikke kan læse deres data.


  • "Databeskyttelsesfiltre er en af de muligheder inden for IT-sikkerhed, som IT-fagfolk ikke tænker – nok – over"

    – Ed Nelson, 3M Global PC Hardware Lead


Databeskyttelsesfiltret er som en firewall til skærmen.

  • Lagkagediagram opdelt i 3 sektioner, der viser bærbare computere.
    Fuldfør din IT-sikkerhedsplan med 3M™ databeskyttelsesfiltre

    3M og andre Fortune 500-virksomheder er begyndt at handle. Store dele af arbejdsstyrken skiftede fra stationære computere til bærbare computere for mere end 10 år siden. 3M's IT-sikkerhedsteams indså dengang, at databeskyttelse på skærmen var blevet en væsentlig komponent i en omfattende IT-databeskyttelsesplan. Drivkraften bag investering i databeskyttelsesfiltre er at hjælpe med at beskytte intellektuel ejendom, forretningshemmeligheder, kommunikation og kundeoplysninger. Nu modtager hver 3M-ansat et databeskyttelsesfilter sammen med deres bærbare computer.

    John Brenberg, 3M Information Security, Risk and Compliance, diskuterer databeskyttelse med sine kolleger i andre virksomheder, og han observerer ofte, at "de, som os, er overvældede af elektroniske sikkerhedsforanstaltninger; for ikke at tale om at have overskud til at håndtere de fysiske sikkerhedsforanstaltninger, som databeskyttelsesfiltre udgør." John tilføjer: "Angriberne er ubarmhjertige, og truslerne ændrer sig konstant."


  • ”Vores folk rejser over hele verden. Vi stiller høje krav til vores medarbejdere. Vi er nødt til at levere de værktøjer, der hjælper dem med at imødekomme de høje forventninger."

    – John Brenberg


Bliv fanget i at bruge skærmbeskyttelse.

Selvom 3M er den førende producent af skærmbeskyttelsesløsninger, kæmper virksomheden stadig med at få medarbejderne til helt at tage databeskyttelsesfiltrene til sig. Det kan være en udfordring at implementere ensartet brug af databeskyttelsesfiltre på tværs af en stor arbejdsstyrke. At foreskrive obligatorisk brug i en virksomheds informationssikkerhedspolitik er nøglen, men at ændre menneskers adfærd til at bruge dem – og opfylde alle krav – er en kontinuerlig indsats. Det er vigtigt at gøre filtrene lette at bruge. Det bør ikke være nogen svær opgave at tage dem af og sætte dem på igen, når medarbejdere samarbejder og deler skærme, men sommetider er brugervenlighed ikke nok.

Incitamenter kan hjælpe. 3M Global PC Hardware Lead, Ed Nelson, har nogle ideer til at motivere medarbejderne. "I en indledende udrulning kunne du have en 'Bliv taget'- belønningskampagne – bliv taget i at bruge dit databeskyttelsesfilter, og få en rabatkupon til virksomhedens kantine." Ed mener, at alle ansatte, når de får mulighed for det, ønsker at bidrage til deres organisations gode omdømme og økonomiske stabilitet.


Overvej dit arbejdsområde. Hvor let er det at hacke oplysninger visuelt?

Det moderne arbejdsmiljø har ændret sig næsten lige så hurtigt som informationsteknologien. Væggene omkring båsene i storrumskontorer er skrumpet med tiden, og medarbejderne arbejder nu ofte i åbne kontormiljøer frem for små aflukkede båse. Kontorbygningsarkitekter designer konferencerum med vidtstrakte glasvinduer, hvor mødedeltagere ikke føler sig begrænsede og indespærrede. Store skærme kan let ses fra gangene eller endda ude fra gaden. Hvis disse skærme er ubeskyttede, kan det få utilsigtede konsekvenser.

  • Grafisk citat: 87 % af de adspurgte kontormedarbejdere rapporterer, at de har fanget nogen i at kigge dem over skulderen på deres bærbare computer på et offentligt sted.

    IT-chefer og informationssikkerhedsansvarlige kan udarbejde løsninger i fællesskab. Gå en tur gennem bygningen, og læg mærke til, hvad der er synligt på de forskellige skærme, især i områder med meget trafik. Organisationer, hvor kundedata vises og indsamles – f.eks. hospitaler, lufthavnsterminaler og selv kaffebarer – skal tage ekstra forholdsregler for at sikre, at personlige og økonomiske oplysninger afskærmes.

    Mobile medarbejdere har også brug for databeskyttelse på skærmen. Mange mennesker har oplevet irritationen ved at sidde på det midterste sæde i en flyvemaskine med en åben bærbar computer og opdage, at passageren ved siden af dem stirrer på deres skærm. Det er helt naturligt, at vores opmærksomhed helt uskyldigt drages imod en eksponeret skærm, men ikke alle har uskyldige intentioner.


Illustration af åbent kontorområde i flere niveauer med medarbejdere, der hhv. sidder ved bærbare computere og bevæger sig igennem. Viser risikoområder for visuel databeskyttelse
Risikoområder for visuel databeskyttelse

Illustration af åbent kontorområde i flere niveauer med silhuetter af 14 medarbejdere, der sidder i venteområder, ved lange borde, på kontorer og båse med lave vægge. Nogle står op. Billedetiketterne er: åbne kontorer, åbne kontorbåse, kontorer i nærheden af vinduer, delte arbejdsområder og områder med meget trafik.


Værdien af et godt omdømme kan ikke undervurderes.

Det, vi lærer af nyhedsværdige brud på datasikkerheden, er, at vi er nødt til at være opmærksomme og hjælpe med at beskytte vores værdifulde data både elektronisk og fysisk.

Hos 3M kan IT-hardwareledere som Ed Nelson hjælpe med disse initiativer. Deres indsats kan hjælpe med at afskrække hackere, håndtere insidertrusler og hjælpe med at forhindre mobilrelaterede sikkerhedsbrud ved at levere databeskyttelsesfiltre sammen med de bærbare computere, der udleveres til medarbejderne. Det er en billig investering, der potentielt kan spare virksomheden for millioner af dollars i skader forårsaget af uautoriseret brug af virksomhedsoplysninger.


Mød vores 3M-eksperter

  • Portrætfoto af Ed Nelson.

    Ed Nelson

    3M Global PC Hardware Lead
    Ed Nelson har arbejdet inden for informationssikkerhed, projektledelse og hardwareindkøb hos 3M. I sin nuværende rolle tester og evaluerer han pc'er, skærme og tilbehør til alle globale medarbejdere. Før dette arbejdede han med slutpunktssikkerhed som LANDESK-administrator for globale programrettelser, hvor han opretholdt en implementeringsgrad på 95 % for programrettelser til arbejdsstationer inden for to uger efter frigivelse af rettelsen. Ed ser 3M's medarbejdere som kunder og stræber efter at levere højtydende computerværktøjer, der understøtter produktiviteten og samtidig beskytter værdifulde virksomhedsdata.

  • Portræt af John Brenberg

    John Brenberg

    3M Information Security, Risk and Compliance
    John Brenberg har mere end 30 års erfaring med alt fra markedsundersøgelser over systemudvikling til infrastrukturstyring og informationssikkerhed og overholdelse på tværs af flere forretningssegmenter og processer. I sin rolle hos 3M i Information Security, Risk and Compliance har han været ansvarlig for at lede projekter inden for informationssikkerhed, overholdelse og risiko, alt sammen med henblik på at beskytte virksomheds- og kundeoplysninger samt at beskytte kritiske forretningsprocesser. Brenberg tilskriver sin succes sine mange stærke interne partnerskaber på tværs af intellektuel ejendom, privatliv, overholdelse og systemadministration.


Kontakt os

Har du et spørgsmål om vores produkter? Har du brug for hjælp til at finde den rigtige størrelse eller type? Vi er her for at hjælpe.

Leder du efter et privatlivsprodukt, du kan evaluere? Samarbejd med 3M-eksperter inden for databeskyttelse på skærmen for at finde den rigtige løsning til din organisation. Baseret på dit arbejdsmiljø giver vi dig vores anbefaling inden for bedste praksis.


  • 1 IBM X-Force Threat Intelligence Index 2018
    2 FBI Internet Crime Complaint Center, 2017 Internet Crime Report
    3 Visuel hacking er indsamling af følsomme, private eller fortrolige oplysninger til uautoriseret brug.
    4 Gennemsnittet er baseret på globale undersøgelser gennemført af Ponemon Institute i forbindelse med deres “Eksperiment med visuel hacking”, 2015, og deres “Globale Eksperiment med visuel hacking”, 2016, begge sponsoreret af 3M.
    5 Rapportering om 53.000 hændelser og 2.216 bekræftede overtrædelser i 2017-2018 Undersøgelsesrapport vedrørende brud på datasikkerheden
    6 Undersøgelse foretaget af Ponemon Institute Public Spaces Survey, 2017

Andre 3M-websites
bCom
Følg os
Skift lokation
Danmark - Dansk