før efter
Med direkte adgang til lufthavnen er Sheraton Amsterdam Airport Hotel et komfortabelt udgangspunkt, som mange internationale rejsende benytter. Det er perfekt til ferierejsende/pendlere, der forventer stil og kvalitet uden at gå på kompromis med funktionalitet. I løbet af årene er hotellets døre blevet slidt af de mange personer, der er gået ud og ind, så hoteldørene mangler farve og ser gamle ud. Derfor besluttede hotelledelsen at renovere dørene med mindst mulig indvirkning på den daglige aktivitet i form af støj og rod.
Efter et pilotprojekt og omfattende analyser af sammenlignelige løsninger valgte Sheraton Amsterdam Airport Hotel 3M™ arkitektoniske DI-NOC™-finishløsninger i forbindelse med en komplet renovering af dørene.
Patrick Zeeuw, direktør for tekniske tjenester for Starwood-hotellerne i Nederlandene udtaler:
"DI-NOC-kvaliteten er glimrende, og vi kan vælge mellem en lang række finishløsninger". Det giver en praktisk fordel på et travlt hotel at benytte denne arkitektoniske løsning: "Det er nemt at udskifte, hvis der opstår en mindre skade," fortæller Zeeuw. "Ingen af de andre leverandører kunne tilbyde en udvidet garanti, og det betyder, at vi har tiltro til produktet. For eksempel garanterer vi, at farven forbliver den samme i mange år".
Over 400 døre blev repareret og renoveret med 3M DI-NOC-finishløsninger i løbet af programmet. Projektleder Rob Deventer hos System-Line beskriver processen fra renovering til udsmykning. "For at kunne beskytte gæsterne arbejdede vi i etaper. Sheraton Amsterdam Airport Hotel sørgede hver mandag for, at visse dele af et gulv var tilgængeligt, så vi kunne arbejde". Rob fortsætter: "Hele processen forløb uden problemer. DI-NOC er bare en rigtig god folie, som er supernem at påføre".
I løbet af cirka ti arbejdsdage var alle døre renoveret uden mærkbar indvirkning på hotellets forretningsgang og dets gæster. "Det ville have været umuligt at få et sådant resultat, hvis vi havde malet dørene" udtaler Deventer. "Det tager meget længere tid at male, og det skaber meget mere ulejlighed for brugerne af bygningen". Zeeuw fortæller: "Hele teamet arbejdede godt sammen med os, for eksempel i planlægningsfasen, hvor de reagerede hurtigt, når det var nødvendigt".
Sheraton Amsterdam Airport Hotel udvalgte en varm træeffekt blandt 500 tilgængelige DI-NOC-mønstre. Zeeuw: "Om det er smukt eller ej er selvfølgelig en smagssag, men vi har modtaget mange positive reaktioner. Dørene er meget flottere nu og har et helt andet design. Det er et perfekt resultat, der passer perfekt ind, finish'en er perfekt, og hele påførelsesprocessen forløb uden problemer. Kort sagt er jeg meget tilfreds".
3M™ Architectural Markets forener virksomhedens stærke innovationstradition med designverden for at hjælpe andre virksomheders arkitekter, designere og ejendomsejere med at skabe enestående rum. 3M Architectural Markets tilfører sofistikeret design til 3Ms over 40 unikke teknologiske platforme, hvorigennem branchen inspireres til nye funktioner.