webLoaded = "false" Loadclientside=No
Hånd, der er i kompressionsbehandling for lymfødem

Lymfødembehandling og lymfesystemet

webLoaded = "false"
webLoaded = "false"

Lymfødembehandling

  • Lymfødem er en kronisk sygdom, der skyldes medfødt svækket tilstand eller sekundære skader, der skyldes kirurgi, stråling eller traumer på lymfesystemet. Lymfødem er kendetegnet ved hævelser (ødemer), der skyldes en ophobning af lymfevæske i vævet lige under huden. Denne hævelse ses oftest i arme eller ben og kan omfatte ansigt, hals, mave og kønsorganer.

webLoaded = "false"
  • Lymfesystemets anatomi i menneskekroppen

    Lymfesystemets anatomi og funktion

    Lymfesystemet er et af de tre kredsløbssystemer i menneskets krop. Der er en stor viden om arterie- og venesystemet, men først i den senere tid er der kommet mere opmærksomhed på at forstå lymfesystemet, der spiller en vigtig rolle i kroppens væskebalance.

    Lymfesystemets funktion er at balancere væsketrykket i vævet ved at reabsorbere proteinrig væske og affaldsprodukter, der slipper væk fra blodbanen og ud i det interstitielle rum.

    Det normale lymfesystem er et envejssystem, hvori bittesmå lymfekapillærer starter fra en blind vej i vævet, hvor de er fastgjort til huden med forankrende filamenter. Disse kapillærer forenes og danner et netværk af bredere kar, der fungerer som et lokalt dræningssystem.

    Når disse kar bliver større, følger de en lignende vej til venerne og tømmes til sidst i venesystemet via to store lymfeopsamlende kar. 75 % af lymfevæsken opsamles fra venstre side af kroppen, det højre ben og nederste del af maven og passerer ind i brystgangen. De resterende 25 % af lymfevæsken opsamles fra højre side af hoved, hals, arm og bryst og passerer ind i lymfegangen (Mei, 2009).

    Dette omfattende lymfenetværk indeholder lymfeknuder, der er placeret i kæder eller klynger, som filtrerer og fjerner potentielt skadelige bakterier, virusser og kræftceller før indgang i venesystemet. Lymfeknuderne producerer også lymfocytter, hvide blodlegemer, der er specielt designet til at beskytte os mod sygdom.


webLoaded = "false" Loadclientside=

Hvor praksis møder perspektiv


webLoaded = "false"
  • Væskebalance

    Væsker i kroppens væv holdes normalt i balance gennem komplekse interaktioner mellem blodets kredsløbsmekanismer og lymfesystemet. Arterieblodstrømmen fører næringsstoffer og ilt til vævet, og under denne proces vil væsker passere gennem kapillærvæggene (filtrering) og ind i vævets (interstitielle) rum. Affaldsprodukter og væsker, der er opsamlet i vævsrummene reabsorberes derefter primært tilbage til de små opsamlende vener, der returnerer blodet tilbage til hjertet.

    Lymfesystemets job er at fjerne eventuelt overskydende væske, affaldsprodukter, virusser og bakterier, der stadig er fanget i de interstitielle rum (reabsorption), hvor det i sidste ende returneres til venekredsløbet.

    Hvis der opstår en ubalance mellem de væsker, der samler sig i vævsrummet, og reabsorptionshastigheden, så opstår ødemet. Der er mange årsager, der bidrager til denne ubalance i vævsvæsken, men hvis lymfereabsorptionen kompromitteres, fanges proteiner også i vævene og øger koncentrationen af den interstitielle væske. Denne akkumulation af højproteinvæsker i det interstitielle rum kaldes lymfødem.


webLoaded = "false"
  • Lymfestrøm

    Lymfestrøm

    Under normale forhold understøttes en rask lymfestrøm af rytmiske sammentrækninger af lymfangionerne. Det er de funktionelle segmenter af lymfekarrene med vægge af glatte muskelceller og envejsklapper, der forhindrer tilbageløb. Disse sammentrækninger genererer tryk nok til at bevæge væsken mod hjertet. Alle andre kræfter, såsom muskelsammentrækninger, vejrtrækningsbevægelser og arteriepulseringer er sekundære til de normale lymfesammentrækninger (Waldemar, 2002).

    Forskning har imidlertid vist, at når spontane lymfestrømsmekanismer beskadiges, overtager muskelsammentrækninger i lemmerne jobbet med at stimulere lymfesammentrækninger og øger efterfølgende lymfestrømmen, eller danner intralymfatisk tryk, der fremdriver lymfen (Waldemar, 2008).

    I dette studie blev fordelen ved kompressionsbandagering illustreret for at understøtte muskeldynamikken i det lem, der understøtter lymfestrømmen.


webLoaded = "false"
  • Hævet ben, der er i kompressionsbehandling

    Overblik over lymfødembehandling

    Det ultimative mål ved lymfødembehandling er at stimulere lymfestrømmen via alternative veje, så lymfevæsken flyttes fra de lymfødematøse områder, idet de beskadigede eller ødelagte normale veje omgås.

    De traditionelle behandlingsmetoder vil variere afhængig af patientens fysiske status og sygdommens stadie. Det er generelt accepteret, at kompressionsbehandling er en effektiv del af lymfødembehandling.

    Lymfødem behandles af en fysioterapeut eller ergoterapeut eller andet sundhedspersonale med specialiseret træning. Behandlingen kan fås på specialklinikker, hospitalet eller i kommunen. Lymfødembehandling kan også kaldes kompleks dekongestiv terapi (CDT), dekongestiv lymfatisk terapi (DLT) eller komplet dekongestiv fysioterapi (CDP). Det omfatter hudpleje, undervisning, bevægelses-/vejrtrækningsøvelser, manuel lymfedræning (MLD) og kompressionsbehandling.

    Appliceringsvejledning på hånd og arm (PDF 2,3 MB)

    Appliceringsvejledning på ben og fod (PDF 2,1 MB)


webLoaded = "false"
webLoaded = "false" Loadclientside=

Kontakt 3M for at få et møde

Kontakt os allerede i dag for at få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe din organisation.
webLoaded = "false" Loadclientside=No

Referencer

1. Mei R. Fu, PhD, RN, ACNS-BC, Sheila H. Ridner, PhD, RN, ACNP, Jane Armer, PhD, RN, FAAN. American Journal of Nursing juli 2009; 109(7): 48–54

2. Waldemar L. Olszewski. Contractility Patterns of Normal and Pathologically Changed Human Lymphatics. Ann. N.Y. Acad. Sci. 2002; 979: 52–63

3. Waldemar L. Olszewski. Contractility Patterns of Human Leg Lymphatics in Various Stages of Obstructive lymphoedema. Ann. N.Y. Acad. Sci. 2008; 1131: 110–118

Andre 3M-websites
bCom
Følg os
Skift lokation
Danmark - Dansk