Kvinde på gynge

Stomipleje

Hvad er hudskader omkring stomi?

  • En stomi er en åbning, der laves på forsiden af maven ved en operation, og som leder indholdet af mave-tarm-kanalen eller urinlederen ud af kroppen. Stomien fastgøres på huden.

    Stomier er røde og fugtige at se på og kan stikke nogle få centimeter ud fra huden. Nogle stomier flugter dog med huden. Stomisteder er fulde af blodkar og bløder nemt, hvis de rammes eller stødes, men ellers bør de ikke give patienten smerter eller ubehag.

    Der kan forekomme hudskader omkring stomier. Der fokuseres meget på at forebygge tryksår og andre lidelser, men der bør også være opmærksomhed om forebyggelse af alle typer undgåelige hudskader, herunder hudskader omkring stomier.


Hvordan udvikles hudskader omkring stomier?

  • Huden omkring en stomi kan blive beskadiget enten af klæbere eller på grund af eksponering for urin og afføring, hvis posen er utæt.

  • Peristomal irritativ kontaktdermatitis (PICD)

    PICD skyldes hudens eksponering for urin og fæces. Over tid bliver hornlaget blødere og mere gennemtrængeligt, og hudens pH fjerner sig fra den normale pH-værdi. Det er nødvendigt at opretholde pH-værdien for sikre hudens barriere- og reparationsfunktion mod en basisk tilstand. Proteolytiske og lipolytiske fordøjelsesenzymer findes i stort tal i afføring og forårsager direkte skade på huden i form af betændelse. Det minder om skader, der skyldes inkontinensrelateret dermatitis (IAD). Afføring fra tyndtarmen (f.eks. fra en ileostomi eller jejunostomi) er rige på disse enzymer.

  • Hudskader som følge af medicinske klæbere (MARSI)

    Når en klæber fjernes fra huden, fjernes der samtidig nogle lag af epidermalcellerne. Hvis der fjernes mange lag, og huden ikke har fået tilstrækkelig tid til at danne ny epidermis, bliver hornlaget skadet, den dybe epidermis bliver blotlagt, og barrierefunktionen svækkes. Begrebet 'hudstripping' bruges til at beskrive delaminering (adskillelse) af lag i epidermis eller løsnen af hele epidermis fra dermis. Dette sker især ved:

      

    • Sart ældre hud, hvor epidermis fæstner dårligt på dermis
    • Brug af aggressive klæbere
    • Brug af klæbeforstærkere som benzointinktur
    • Ukorrekt fjernelse af klæbere
  • Tip til forebyggelse af peristomale hudskader

      

    • Kontrollér posen mindst to gange pr. vagt
    • Tøm posen, når den er en tredjedel fuld, for at undgå, at den utilsigtet løsner sig fra huden
    • Abdominalt hår bør barberes væk
    • Fjern posen, og sæt en ny på to-tre gange om ugen med regelmæssige mellemrum, hvis hudbarrieren er adskilt eller løftet fra huden, eller hvis du kan se eller mærke afføring/urin langs kanten af posen eller på den omkringliggende hud
    • Applicér 3M™ Cavilon™ No Sting barrierefilm, før posen sættes på
    • En utæt pose må ikke repareres med tape – det øger kun risikoen for udvikling af hudirritation, når afføring/urin klemmes mod huden
    • Spørg altid en stomisygeplejerske til råds om udstyr og ved peristomale problemer

Peristomal hudpleje

  • Det er vigtigt, at huden omkring et stomisted er beskyttet mod den potentielt irriterende og nedbrydende virkning af kropsvæsker og klæbere.

    Når 3M™ Cavilon™ No Sting barrierefilm appliceres et peristomalt område, sikres langvarig beskyttelse mod enzymer og andre skadelige elementer, der ofte findes i tarmindhold, urin eller fæces1. Cavilon No Sting barrierefilm beskytter også huden mod traume fra klæbere,2 der skyldes hyppig påsætning og fjernelse af stomiposer og slanger. Cavilon No Sting barrierefilm er ideel til brug omkring kolostomier, urostomier, tracheostomier og gastrostomier. Produktet kan også anvendes på nedbrudt eller skadet hud.

    Cavilon No Sting barrierefilm fås som 1 ml. slikkepind. Servietterne er nemme at bruge, indeholder ikke alkohol og giver skånsom, men effektiv beskyttelse af sart peristomal hud. Cavilon No Sting barrierefilm kan også bruges ved skift af udstyr for at beskytte mod hudskader som følge af klæbere og til at forebygge og behandle hudsmerter.


Referencer

    1. Jones D, Powell G, Burton J, Marshall J, Edwards A. (1999) An effective barrier against the ravages of proteolytic enzymes on peristomal and perianal skin. Præsenteret på RCN Gastroenterology and Stoma Care Nursing Conference, Eastbourne 1999.
    2. Arrowsmith M, Schuren J (2005) Laboratory Studies and general characteristics of Cavilon skin care products. 3M arkivdata.

Andre 3M-websites
bCom
Følg os
Skift lokation
Danmark - Dansk