3M's industrielle plastlim, der sammenføjer polykarbonatdele

Specialudviklet plast

Sammenføjning og klæbning af specialudviklet plast i designprocessen.

SPØRG EN EKSPERT

Design med specialudviklet plast

Specialudviklet plast som f.eks. ABS, akryl, polykarbonat, nylon, kompositmaterialer og polyester er meget almindelige inden for produktion, fordi de giver helt nye muligheder for designerne. Specialudviklet plast bruges til holdbare samlinger, der skal kunne holde til krævende miljøer som f.eks. industriel brug eller vejret på alle tider af året. De er billige, stærke og holdbare, og samtidig er de lette og kan nemt formes til komplicerede figurer og former, så de passer til specifikke designbehov. Og da disse plasttyper har en relativt høj overfladeenergi, er det ret nemt for lim og tape at flyde ud og klæbe fast.


Derfor vælger designere specialudviklet plast

  • 3M Scotch-Weld rør til akrylklæbning og specialudviklet plast

    Fordele ved specialudviklet plast

    Specialudviklet plast giver større designfleksibilitet end metaller i forhold til at skabe komplekse former. De har en unik ydeevne og fungerer godt inden for et stort temperaturområde. Specialudviklet plast er meget holdbart og kan dermed bruges til anvendelsesformål, hvor det udsættes for barsk vejr og UV-stråling, ligesom det har god træthedsresistens.

  • Specialudviklede plastkomponenter i en cykel, der er sammenføjet med plastlim

    Plast vs. metal

    Den primære fordel ved specialudviklet plast i forhold til metal er reduceret vægt, samtidig med at visse ydeevnekarakteristika bibeholdes. Specialudviklet plast giver også besparelser, men det handler ikke kun om lavere priser på råmaterialerne. Plast kan formes til komplicerede figurer uden stansning, boring, bøjning eller andre bekostelige processer, der kræves til metal. Og da disse figurer næsten altid vejer mindre end metal, er de også billigere at fragte.

Lim- og klæbestofteknologier

Dette er nogle af de bedste lim- og tapetyper, man kan bruge til at sammenføje specialudviklet plast. Få mere at vide om hver af de fremhævede teknologier ved hjælp af nedenstående links.

  • 3M™ VHB™ tape

    Med 3M™ VHB™ Tapes kan du sikre ensartethed fra skitse til konstruktion og undgå synlige fastgørelsesmetoder, samtidig med at du hurtigt og nemt danner en langvarig sammenføjning, der faktisk bliver stærkere og stærkere med tiden. Med evnen til at sammenføje en lang række materialer opnås robuste sammenføjningsløsninger til næsten ethvert design, du kan tænke dig.

  • 3M™ Scotch-Weld™ Akryl konstruktionslim

    3M™ Scotch-Weld™ Akryl konstruktionslim kan forbedre produktiviteten og ydeevnen ved at give stærke og sikre klæbninger med hurtige hærdningstider og bedre visuelt design. 3M™ Akryl konstruktionslim kan give høj slagfasthed, lave lugtgener og har en holdbarhed på op til 18 måneder uden behov for opbevaring i køleskab.

  • Smeltelim

    Smeltelim fra 3M er omkostningseffektive og meget nemme at bruge, og limen flyder godt, så alle huller på barske overflader bliver fyldt ud. Smeltelim er yderst velegnet til at sammenføje specialudviklet plast, og den bruges ofte til skilte, containere, kantprofiler og lister.

  • Dobbeltklæbende PSA-tape

    Dobbeltklæbende PSA-klæbestoffer er tynde tapetyper med klæbestof på begge sider. De er ideelle til glatte og flade overflader, og de bruges ofte til fastklæbnings- og pakningsopgaver som f.eks. udstansede former til computere, smartphones, fladskærms-tv og kontrolpaneloverflader.

  • Genoplukkelige fastgørelsessystemer

    Genoplukkelige fastgørelsessystemer bruges i situationer, hvor dele skal fjernes eller omplaceres, f.eks. adgangspaneler, interiør i elevatorer eller instrumentpaneler i biler.


Sammenføjning til specialudviklet plast

  • Overfladeenergi er en fysisk egenskab i materialeoverfladen, der afgør, om et klæbestof kommer i tæt kontakt eller ej. På et materiale med høj overfladeenergi vil en væske blive spredt ud over overfladen eller fugte den. På et materiale med lav overfladeenergi vil væsken ikke flyde ud, men vil samle sig som perler. En lim skal fordele sig effektivt på overfladen for at kunne danne en sammenføjning. Specialudviklet plast har relativt høj overfladeenergi i forhold til andre plasttyper, og derfor er de ret nemme at fastklæbe. Overfladeklargøring kan forbedre overfladeenergien yderligere, men til mange anvendelsesformål er det ikke nødvendigt.

Specialudviklede plasttyper

Hver enkelt plasttype har sine egne særegne karakteristika. Her er en kort gennemgang af hovedtyperne og deres sammenføjningsegenskaber.

  • Golfkøllehoved af plast i kompositmateriale, der er klæbet sammen med en industriel lim

    Kompositmaterialer

    Kompositmaterialer er plastmaterialer bestående af en forstærkende fiber eller et forstærkende stof og resin. Fiberen er typisk af glas eller kulstof, og det relevante resin er normalt polyester eller epoxy. Kompositmaterialerne har et fremragende styrke-vægt-forhold, hvilket gør dem ideelle til fly, elektroniske printkort og sportsudstyr med høj ydeevne. De er normalt nemme at fastklæbe, men det er vigtigt at sikre, at limen passer til kravene, som både resin og det specifikke anvendelsesformål stiller.

  • Computerskærm i polykarbonat med berøringsfunktion, der samles med plastlim

    Polykarbonat

    Polykarbonat er stærkt, hårdført og transparent. Det har en relativt høj temperaturbestandighed og bruges til mange forskellige anvendelsesformål, dat det er nemt at ekstrudere og støbe og er varmeformbart. Polykarbonat har en relativt høj overfladeenergi, men har ofte en ridsefast belægning, der kan gøre det svært at vælge den rigtige lim.

  • Fremstillede nylonkomponenter

    Nylon

    Nylon er meget udbredt som fiber og stof, og det er faktisk en serie af stærke, hårdføre og temperaturbestandige materialer, der ofte bruges i bilkomponenter og til elektriske installationer. Nylon har en forholdsvis høj overfladeenergi sammenlignet med andre plasttyper, men forskellige types har forskellige klæbningskrav, og støbeformsfrigørende midler kan især give anledning til bekymring.

  • Gult plastetui i ABS med 3M-logo

    ABS

    ABS er et terpolymer fremstillet af akrylonitril, butadien og styren, og det er ret hårdført og slagfast. Det er nemt at forme og bruges til en lang række forbrugsvarer. ABS er normalt nemt at klæbe fast, men overfladeenergien er forskellig fra variant til variant (forskellige procentdele af de tre monomerer).

  • Akrylbogstaver på et skilt, der skal fastklæbes med plastlim

    Akryl

    PMMA-akryl er transparent, modstandsdygtigt over for splintering og nemt at forme eller skære i. Det bruges som erstatning for glas og anvendes ofte i skilte. Akryl er nemt at forme, men en ridsefast belægning kan give udfordringer.

  • Urethantape fra 3M, der er sat på et stykke hvidt skum

    Urethan

    De fleste polyurethaner er termohærdende polymerer, der ikke smelter, når de bliver varmet op, selvom der dog findes termoplastiske polyurethantyper. Urethan bruges ofte til at danne skum- og gummiprodukter til ting som polstringer og forseglede pakninger. Det bruges også til at lave urethanlime, så det er relativt let at klæbe

  • Bådskrog i polyester/glasfiber, der er klæbet sammen med en industriel lim

    Polyester

    Polyester er nemt at forme og bruges ofte som fiber, stof, film og flasker. Det anvendes i stort omfang til elektriske og elektroniske komponenter og ved produktion af kompositmaterialer. Polyester har en relativt høj overfladeenergi, men visse anvendelsesformål kræver særlige overvejelser med hensyn til klæbning, f.eks. gelcoat på bådskrog i polyester/glasfiber.

  • Tværsnit af vinyl eller stiv PVC, der viser vinduesramme og glas, som er sammenføjet med lim fra 3M

    Stiv PVC

    Stiv PVC kaldes også for vinyl og bruges i drænrør, tagrender, døre, vinduesrammer, sider og kreditkort. Det er relativt let at fastklæbe. Fleksibel PVC er sværere at fastklæbe, og de to bliver nogle gange forvekslet med hinanden, så det er vigtigt at beskrive dit materiale præcist.


Samlingstyper

Når man skal tage stilling til, hvilken lim der er bedst til en opgave, er det som oftest nyttigt at overveje samlingstypen. De seks samlingstyper, der er vist nedenfor, har forskellige designkarakteristika, der ofte afgør, hvad der er den bedste lim eller tape.


Kontakt os

Vi er her for at hjælpe.

Vi hjælper gerne med at finde det rette produkt til dit projekt. Kontakt os, hvis du har brug for råd om produkter, teknik eller anvendelse eller vil samarbejde med en teknisk specialist fra 3M, eller ring til os på 43 48 01 00.

Vi hjælper gerne med at finde det rette produkt til dit projekt. Kontakt os, hvis du har brug for råd om produkter, teknik eller anvendelse eller vil samarbejde med en teknisk specialist fra 3M, eller ring til os på 43 48 01 00.

Andre 3M-websites
bCom
Følg os
Skift lokation
Danmark - Dansk